Følg med og sig hej 👉🏾
Honninghjerter
Honninghjerter

Honninghjerter

Julen er hjerternes fest, og hvad er bedre end at fejre med lækre honninghjerter? 🎄✨🤎

Klassiske honninghjerter er både nemme at lave og fyldt med den perfekte julehygge.
Hvis din fordej allerede er klar, er det tid til at tilsætte krydderier og hævemiddel, så de kan bages til perfekte små hjerter.
For at dine honninghjerter bliver helt perfekte, har jeg samlet 8 geniale hacks, som du kan bruge!

Når de er færdige, får de et lækkert lag kvalitetschokolade – klar til at forkæle dig og dine nærmeste.

Jeg bruger en 🤎-form, der er 8,5 cm på det bredeste sted.

Kategori: Kager
5.0 fra 1 stemme
Antal

54

stk.
Arbejdstid

50

Minutter
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 800 g fordej

  • 2 stk æggeblommer

  • 10 g hjortetaksalt

  • 25 g koldt vand

  • 10 g potaske

  • 4 tsk kanel

  • 1,5 tsk stødt ingefær

  • 1,5 tsk stødt nellike

  • mel til udrulning

  • Pynt
  • 430 g mørk chokolade 70%

Sådan gør du

  • Dag 1
  • Riv fordejen på et rivejern
  • Rør æggeblommer og hjortetaksalt sammen i en skål
  • Rør potaske ud i koldt vand
  • Kom begge blandinger op i dejen
  • Tilsæt kanel, ingefær og nellike
  • Ælt dejen på røremaskine med dejkrog (skrab dejen af siderne undervejs)
  • Konsistensen skal være som modellervoks
  • Tænd ovnen på 180 grader alm ovn
  • Rul dejen ud på et konstant meldrysset bord. Dejen skal kunne flyttes rundt uden at hænge i. Udrul til ca. 0,4 cm tykkelse og udstik hjerter
  • Sæt hjerterne på bageplade med bagepapir, max 9 hjerter på hver plade, de hæver meget
  • Saml den overskydende dej. Gentag udrulning og udstik til der ikke er mere dej
  • Bag hjerterne i 7-8 min i den øverste 1/3 del af ovnen. Hjerterne er færdige, når et let tryk med en finger ikke efterlader aftryk i dejen
  • Køl honninghjerterne af på bagepapiret - på en rist. Når de er kolde, kan du forsigtigt frigøre dem fra papiret
  • Kom hjerterne i en zip-pose med et viskestykke stænket med vand (ikke vådt) i 2-3 dage. Tjek løbende om klædet skal fugtes mere
  • Dag 2 - eller senere
  • Tag honninghjerterne ud fra køl, fjern klæde og læg dem på en bagerist til de har stuetemperatur
  • Temperer mørk chokolade, kom ca. 8 gram ~ 1 spsk på hvert hjerte, smør chokoladen ud inden den sætter sig og drys med glimmer, frysetørret bær eller pynt med et glansbillede
  • Lad chokoladen sætte sig

Spørgsmål, svar og tips

Hvis du ikke overtrækker alle honninghjerterne med det samme kan resten af dem holde sig i minimum 1 måned i køleskabet, hvis klæde og pose holdes rent – og så kan honninghjerterne overtrækkes efter behov. Ellers kan de overtrukket honninghjerter holde sig i 1-2 uger

Riv den hårde fordej på et rivejern eller brug en foodprocessor

Dejen med krydderier og hævemiddel skal føles som modellervoks

Rul dejen ud på et meldrysset bord, så den nemt kan flyttes rundt uden at hænge fast

Sørg for god afstand mellem honninghjerterne på bagepladen, da de vokser meget under bagninge

Smag på dit bagværk inden du kommer dem i et fugtet klæde for at vurdere fugtigheden efter bagning og konsistens

Fugt viskestykket med lette stænk af vand – ikke for meget, det gør honninghjerterne for våde. Hvis honninghjerterne bliver for fugtige, kan de lægges i et tørt viskestykke i et døgn på køl, som kan trække lidt af fugten ud. Honninghjerter er mere porøse, når de er fugtige

Overtræk honninghjerterne ved stuetemperatur (lad dem stå på en bagerist) for at undgå, at chokoladen sætter sig for hurtigt. Det giver dig mere tid til at smøre chokoladen pænt ud

Opbevar de overtrukne honninghjerter i en lufttæt beholder med et fugtigt stykke køkkenrulle i bunden og bagepapir mellem lagene. Sørg for, at honninghjerterne ikke ligger direkte på køkkenrullen

Spørgsmål eller feedback til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *