Følg med og sig hej 👉🏾
Græskarsalat Med Urter & Honning
Græskarsalat Med Urter & Honning

Græskarsalat Med Urter & Honning

Lækker sprød græskarsalat med kun 4 ingredienser 🌟

Jeg elsker hokkaido græskar i salater og synes, at den her salat er en nem og lækker måde at bruge græskar, uden at det bliver en smattet omgang.

De små hokaido er nemme at have i køleskabet, de holder godt og er nemme at håndtere, så alt i alt - kæmpe nemt og god smag.

Er du græskar-fan? Måske er du ligesom jeg lidt påpasselig med at det ikke bliver for blødt i konsistensen, så er den her salat LIGE dig.

Tid: Max 30 min.Kategori: Salater
0.0 fra 0 stemmer
Personer

2

stk
Arbejdstid

15

Minutter
Tid i alt

15

Minutter
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 1/2 stk hokkaido-græskar i tynde skiver (ca. 1/2 cm tykke)

  • 2 spsk honning

  • 20 g parmesanost i flager

  • flagesalt fx maldonsalt

  • evt. friske urter efter eget valg og chili-ristede kikærter

  • lidt olie til stegning

Sådan gør du

  • Skyl græskarret grundigt, og skær det i tynde skiver af ca. 3 mm.
  • Varm en pande op med lidt olivenolie. Steg græskarskiverne, indtil de er møre og har fået lidt farve (det tager ca. 1,5 min på hver side)
  • Kom lidt honning udover græskarstykkerne og drys med lidt salt, og vend græskarret forsigtigt, så det bliver godt dækket
  • Lad græskarstykkerne køle lidt af og anret græskarskiverne på et fad. Top med flager af parmesan (revet på rivejernet), sprøde kikærter og friske urter - og lidt ekstra honning
  • Server straks og nyd den skønne kombination af sødme, salt og sprødhed. Velbekomme og god fornøjelse 🌟

Spørgsmål eller feedback til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

NU kan du købe

Rugbrød – brug dine rester

Efter måneders ventetid er den endelig her – min nye kogebog fyldt med mere end 55 opskrifter, der forvandler rugbrød til alt fra sprøde snacks, tærter, svampede boller og brød, sønderjysk rugbrødskage til pandekager og småkager.

Bogen har fået en forrygende modtagelse på både udseende og indhold – den ligger i top 10 på bestsellerlisten. Den er indbundet i lækker hardback med et retro-look, der både pynter i køkkenet og kan tåle at blive brugt igen og igen.

Vil du sikre dig et eksemplar – så skynd dig at bestille nu, så du kan få brugt dine rugbrødsrester.