Følg med og sig hej 👉🏾
Rabarbertrifli
Rabarbertrifli

Rabarbertrifli

Rabarbertrifli (uden fløde) klar på 30 min ⏰♥️

En perfekt rabarbertrifli for os, der foretrækker et syrlig twist fremfor traditionel fløde.

Triflien kan serveres i glas eller i en større skål.
Den er meget dekorativ i de små glas, men mere effektiv at forberede - hvis der er mange gæster - i et større fad.

Med et lag af græsk yoghurt er denne trifli ikke bare velsmagende, men også et sundere valg - og det gør jo ikke noget.

Tid: Max 30 min.Kategori: Kager
0.0 fra 0 stemmer
Personer

4

personer
Arbejdstid

15

Minutter
Tid i alt

15

Minutter
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • Kompot
  • 300 g rabarber

  • 1 spsk sukker

  • 1 tsk vaniljesukker

  • Creme
  • 450 g græsk yoghurt 2%

  • 1 spsk flormelis

  • 1/2 citron (kun skallen heraf)

  • 100 g makroner

Sådan gør du

  • Kompot
  • Start med at lave kompotten, så den kan afkøle inden samling
  • Halvér rabarberne og skær dem i stykker af ca 3 cm, kom dem i en gryde sammen med sukker og vaniljesukker
  • Kog rabarberne møre, så der er bid og stadig er samlet i stykker og ikke udkogte. Tilsæt evt 2 spsk vand, hvis de koger tørre, ellers bruges den væske der er i rabarberne
  • Kom rabarberne op i en beholder, fordel dem i bunden og stil dem på frost, så de kan køle af mens du forbereder cremen
  • Creme og makroner
  • Bland yoghurt med flormelis og citronskal. Knus makronerne let
  • Samling
  • Saml din rabarber trifli sådan her: Makroner (2 spsk), creme (2spsk), kompot (1 spsk) & makroner (1 spsk) & creme (2 spsk)
  • Pynt med et par kogte rabarber fra din kompot på toppen. Velbekom ☺️

Spørgsmål eller feedback til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

NU kan du købe

Rugbrød – brug dine rester

Efter måneders ventetid er den endelig her – min nye kogebog fyldt med mere end 55 opskrifter, der forvandler rugbrød til alt fra sprøde snacks, tærter, svampede boller og brød, sønderjysk rugbrødskage til pandekager og småkager.

Bogen har fået en forrygende modtagelse på både udseende og indhold – den ligger i top 10 på bestsellerlisten. Den er indbundet i lækker hardback med et retro-look, der både pynter i køkkenet og kan tåle at blive brugt igen og igen.

Vil du sikre dig et eksemplar – så skynd dig at bestille nu, så du kan få brugt dine rugbrødsrester.