Følg med og sig hej 👉🏾
Mini Rugbrød
Mini Rugbrød

Mini Rugbrød

Mini-rugbrød – 30 min fra start til nybagte lækkerier! 🍞✨

Er det ikke fantastisk, at du kan forvandle tørt og kedeligt rugbrød til små, smagfulde mini-rugbrød?
Denne opskrift er den perfekte løsning på madspild – og på kun 30 minutter får du en lækker rugbrødssnack, der er ideel til madpakken eller som en lille snack.

En super nem måde at bruge rester på og samtidig forkæle dig selv med noget sundt og lækkert! 🌱

Tid: Max 30 min.Kategori: Snacks & Små Lækkerier
5.0 fra 4 stemmer
Antal

12

stk
Arbejdstid

10

Minutter
Tilberedelsestid

20

Minutter
Tid i alt

30

Minutter
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 300 g rugbrød (gerne dato-varer)

  • 2 æg

  • 1/2 dl sirup

  • 1 tsk bagepulver

  • 60 g chokoladeknapper - gerne omkring 55%

  • 60 g tørret tranebær

  • 1 nip salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader alm ovn
  • Hak rugbrødet på en minihakker eller i foodprocessor. Du kan også hakke det i hånden, det skal bare være findelt
  • Kom det hakkede rugbrød i en skål sammen med æg, sirup, bagepulver, chokoladeknapper, tørret tranebær og et nip salt og bland det hele sammen
  • Fordel blandingen i små forme og tryk massen sammen eller form små brød på bagepladen
  • Bages i 20 min til de er gyldne og sprøde. Når de er færdige er de sprøde udenpå og saftige indeni
  • Køles af på rist og serveres lune. Jeg kommer resten i fryseren, da de er super at have når den lille sult melder sig

Spørgsmål eller feedback til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *