Følg med og sig hej 👉🏾
Confiteret And på 30 Min
Confiteret And på 30 Min

Confiteret And på 30 Min

Drømmer du om en and, der er både saftig, lækker og nem at lave – uden at bruge hele dagen i køkkenet?
Med confiteret and får du alt det bedste: fantastisk smag, mørt kød og masser af tid til at hygge med gløgg, julefilm og familien 🎄❤️

Opskriften kræver minimal indsats, så du slipper for stress og kan fokusere på alt det, der gør julen magisk.

Den passer perfekt til det traditionelle julebord med rødkål og brunede kartofler, men er også skøn til et lettere måltid med frisk salat.

Det er nemt, hurtigt og giver dig tid til både madlavning og julehygge. Så er der juleand uden bøvl! 🦆✨

Tid: Max 30 min.Kategori: Frokost & Let AftensmadAntal ingredienser: 1-3 ingredienser
5.0 fra 1 stemme
Antal personer

4

stk.
Arbejdstid

5

Minutter
Tilberedelsestid

25

Minutter
Tid i alt

30

Minutter
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 1 ds confiteret and (4-6 lår - vælg en god kvalitet)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader alm ovn
  • Åbn dåsen med confiteret and. Tag handsker på, og løft forsigtigt andelårene op af dåsen. Lad overskydende fedt dryppe af (gem evt. fedtet/skyen til en anden ret)
  • Læg andelårene i et fad med bagepapir
  • Bag andelårene i en forvarmet ovn ved 200 grader i 25 minutter
  • Skift ovnen til grillfunktion, og grill andelårene i 5 minutter, eller indtil skindet er gyldent og sprødt
  • Løft anden op af fadet - det sidste af fedtet er smeltet af og ligger i bunden af fadet - så lad blot lårene lande kortvarigt på lidt køkkenrulle, og kom herefter anden på fad og server med din yndlings tilbehør

Spørgsmål, svar og tips

Du kan supplere din and med en god andesovs fra slagteren, og så ellers lave alt tilbehøret, som du plejer

Du kan lune dåsen lidt i ovnen, inden du løfter lårene op af fedtet, så går det nemmere, Men hvis du gerne vil isolere fedtet og hapse skyen til at spæde din andesovs op med, så skal du holde den kold, så kan du nemlig løfte skyen op fra dåsens bund, når du har taget lårene op

Resterne af anden smager mega godt på kartoffelpizza

Spørgsmål eller feedback til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *