
Banana Bark
Kun 4 ingredienser til en himmelsk snack 🍌
Den her snack er på en måde en lillesøster … eller bror. Den udspringer af en lignende bar med dadler istedet for banan, men det gør den ikke ringere!
Den er perfekt i smagskombinationen af det salte, søde, bitre og sprøde.
Og så er det da lækkert, at du bare kan brække det stykke af, du lige har lyst til.
Jeg anbefaler at lave banana bark i en størrelse, så den er spist inden for et par dage, for så er bananerne ved at være lidt soaky🍫
Tid: Max 30 min.Kategori: Snacks & Små LækkerierAntal ingredienser: 4-5 ingredienser
Portion
1
stkArbejdstid
10
MinutterTilberedelsestid
2
timerTid i alt
2
timer10
Minutter
Hold skærmen tændt
Ingrediensliste
2 store bananer
150 g chokolade
110 g peanutbutter
75 g hakkede peanuts
1 drys salt
Sådan gør du
- Skær bananerne i skiver og placer dem på en plade med bagepapir - ca 1,5 cm tykkelse. Læg et stykke bagepapir over og tryk dem så let sammen.
- Smør peanutbutter ovenpå. Tip: du kan lune din peanutbutter i mikroovenen så den bliver lun og mere flydende, så er den nemmere at arbejde med.
- Smelt chokoladen og kom den ovenpå peanutbutteren.
- Hak peanuts og drys dem udover den smeltede chokolade. Kom et nip salt ovenpå.
- Så sætter du pladen i køleskabet ca. 2 timer, så chokoladen sætter sig.
- Den her banan-peanut-chokolade-bar skal spises inden for et døgns tid. Herefter bliver bananerne lidt trætte. Velbekom🌟









