Følg med og sig hej 👉🏾
Appelsin/Kokos Kransekage-konfekt
Appelsin/Kokos Kransekage-konfekt

Appelsin/Kokos Kransekage-konfekt

Julen handler om hygge, forkælelse og smagen af traditioner med et twist.
Kransekagekonfektkager er perfekte til højtiden og kan laves på under 60 minutter.

Med smag af appelsin, kokos og mørk chokolade får du en frisk og sød oplevelse, der balanceres af chokoladens dybde og appelsinskallens lette bitterhed 🍊🍫

De små, chewy kransekager pyntet med guldglitrende kokosflager og tørret frugt er ikke bare en fryd for ganen, men også for øjet – perfekte til julebordet eller som en anderledes kransekage til nytårsaften.

Forkæl dine gæster eller dig selv med smagsfulde mundfulde, der oser af jul og lækkerier 🌟

Tid: Max 60 min.Kategori: Fest & Højtider
5.0 fra 1 stemme
Antal

18

stk.
Arbejdstid

1

time 
Tilberedelsestid

1

time 
Tid i alt

2

timer 
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 120 g fint blendet kokosmel

  • 150 g marcipan

  • 1 stk æg

  • 75 g sukker

  • 0,3 tsk salt

  • 1/2 stk økologisk appelsin (revet skal og saft derfra)

  • Chokolade & topping
  • 5 stk store abrikoser

  • 1/2 dl kokosflager

  • 1 tsk ODENSE guldstøv

  • 1/2 stk økologisk appelsin (strimler af appelsinskal)

  • 150 g chokolade (fx ODENSE Mørke Chokoladeknapper)

Sådan gør du

  • Blend kokosmelet fint
  • Riv marcipanen
  • Bland kokosmelet, marcipanen, ægget, sukkeret, saltet og appelsinsaft og -skal i en skål, og rør til det bliver en ensartet masse
  • Lad massen hvile i 30 minutter på bordet
  • Tænd ovnen på 190° C, almindelig ovn
  • Fordel massen i en silikoneform med Ø50 mm huller. Arbejd med fugtige fingre, så dejen ikke klistrer til dine fingre (har du ikke en silokoneform så se tip længere nede for et alternativ)
  • Bag kransekagerne i 15-17 min., til de er gyldne på toppen
  • Lad kagerne køle helt af, inden du tager dem ud af formen, ellers knækker de
  • Skær abrikoserne i tern af 0,5*0,5 cm
  • Vend kokosflagerne i guldstøv
  • Skær appelsinskal i fine strimler á 1 mm tykkelse
  • Temperer chokoladen
  • Pynt de helt afkølede kransekager med tempereret chokolade og efterfølgende abrikosstykker, glimtende kokosflager og strimler af appelsinskal
  • Lad chokoladen sætte sig og server
  • Velbekomme 🌟

Spørgsmål, svar og tips

Fugt hænderne, så de våde, og tril kugler af kransekagemassen. Giv kuglerne et lille tryk. Bag kuglerne i 10-15 min. Hold øje med dem, da massen hurtigere får farve, når kagerne ikke bages i en silikoneform

Opbevar kransekagerne i en lufttæt beholder på køl, så har du glæde af dem hele julen (hvis ikke de er spist inden)

Spørgsmål eller feedback til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

NU kan du købe

Rugbrød – brug dine rester

Efter måneders ventetid er den endelig her – min nye kogebog fyldt med mere end 55 opskrifter, der forvandler rugbrød til alt fra sprøde snacks, tærter, svampede boller og brød, sønderjysk rugbrødskage til pandekager og småkager.

Bogen har fået en forrygende modtagelse på både udseende og indhold – den ligger i top 10 på bestsellerlisten. Den er indbundet i lækker hardback med et retro-look, der både pynter i køkkenet og kan tåle at blive brugt igen og igen.

Vil du sikre dig et eksemplar – så skynd dig at bestille nu, så du kan få brugt dine rugbrødsrester.