
Veggie Ruller med BBQ squash
Veggieruller med BBQ-squash & cremet peanutbutter-dip 🥜🔥
Friske, farverige og klar på under 30 minutter – de her veggieruller er et sundt måltid, der både mætter og giver energi 💪🏼
Sprøde grøntsager, varm BBQ-squash og en silkeblød peanutbutter-dip gør dem helt uimodståelige 🤤
Perfekte som let aftensmad eller hurtig frokost, når du vil have noget lækkert,
men stadig holde det grønt og kalorielet 🌱
De smukke farver gør dem til en fryd for øjet – og det bedste? Du savner slet ikke kødet! 🫶🏼🔥
2
stk15
Minutter5
Minutter20
MinutterIngrediensliste
- Til rullerne
rispapir
salat
agurk
peberfrugt
avocado
mango
gulerødder
fint snittet rødt spidskål
- BBQ-squash
1 stk squash
olie til stegning
BBQ-sauce (jeg bruger den fra Rema 1000)
salt & peber
- Peanut-dip
1 spsk peanutbutter
1 spsk soya
1 spsk riseddike
1 spsk vand
1 spsk sesamolie
1 spsk ristede sesamfrø
Sådan gør du
- Snit grøntsagerne til dit fyld i stænger
- Skær squash i stænger af 1,5x1,5 cm
- Steg dem først i et par spsk. olie, og når de har fået lidt farve, så tilsætter du BBQ-saucen efter smag
- Tilsæt salt og peber og steg til BBQ-saucen er trukket lidt ind
- Lad din BBQ-squash køle lidt af mens du laver din peanut-dip
- Kom alle ingredienserne op i en skål og rør det sammen, til det samler sig som en ensartet dip
- Saml nu dine ruller med fyld, BBQ-squash og gør dem klar til at blive dyppet i din lækre peanutdip
Har du prøvet opskriften? Vis mig dit resultat ♥️
Spørgsmål, svar og tips
Hvis du bruger en stor havesquash senere på sæsonen, så skær uden om midten med kernerne, og brug det yderste, der er helt fast. Så får du sprød og lækker squash i din rulle.









