
Kransekage Blomster
Kransekageblomster – 2 ingredienser og klar på 30 minutter! 🌸🍾
Vil du imponere nytårsaften med hjemmelavet kransekage, uden at bruge hele dagen i køkkenet?
Med kun 2 ingredienser kan du lave sprøde og chewy kransekageblomster fyldt med intens mørk chokolade og pyntet med smagfulde farver.
En nem og sikker opskrift, der både smager fantastisk og ser flot ud! 🥳✨
16
stk.15
Minutter15
Minutter30
MinutterIngrediensliste
1 stk kransekagemasse i spidspose fra Odense Marcipan (400 g, klar til brug)
150 g Odense mørke chokoladeknapper
- Pynt - valgfrit
4 spsk frysetørrede hindbær
4 spsk hakkede pistacienødder
Sådan gør du
- Forvarm ovn til 210 grader alm. ovn
- Klip toppen af spidsposen med kransekagemasse (der er en sprøjtetyl inden i posen), og sprøjt 16 små blomster a ca. 4 cm i diameter direkte ud på en bageplade beklædt med bagepapir
- Fugt bagsiden af en melonske, hvis du har sådan en, ellers brug en lille teske, og tryk forsigtigt en lille fordybning i midten af hver blomst
- Bag kransekage blomsterne midt i ovnen i 12 minutter, eller indtil de er let gyldne og har taget farve
- Lad dem køle helt af på en bagerist ca. 10 min
- Imens blomsterne køler af tempereres chokoladen, og så kommes den i en sprøjtepose eller frysepose. Fordel smeltet chokolade i fordybningen af hver blomst
- Pynt midten af blomsten med frysetørrede hindbær og hakkede pistacenødder, mens chokoladen stadig er flydende
- Når chokoladen har sat sig kan de komme i en lufttætbeholder og opbevares på køl indtil servering
Har du prøvet opskriften? Vis mig dit resultat ♥️
Spørgsmål, svar og tips
Du kan forberede kransekageblomsterne i forvejen og opbevare dem på køl. Hvis du bruger frysetørret bær, så mister de lidt af sprødheden på køl; men blomsterne er stadig super smukke og smager mega godt









