Asiastisk Nudelsalat
Asiatisk nudelsalat på under 30 minutter 🙋🏼♀️
Lynhurtig, farverig og fyldt med smag!
Asiatiske nudelsalat kombinerer sprøde grøntsager, møre nudler og en cremet peanutbutterdressing, der binder det hele sammen.
Toppet med ristede peanuts, friske forårsløg og hakket persille bliver den både lækker og smuk
– og det bedste af det hele? Den er klar på maks. 30 minutter!
Perfekt til en nem hverdagsmiddag eller som en frisk frokost 🌿🥢
Tid: Max 30 min.Kategori: Salater
Antal personer
4
stk.Arbejdstid
20
MinutterTilberedelsestid
5
MinutterTid i alt
25
Minutter
Hold skærmen tændt
Ingrediensliste
1/2 stk rød spidskål
4 stk mellemstore gulerødder
1 bdt forårsløg
1/4 bdt persille
200 g nudler
peanuts til topping
- Dressing
2 spsk peanutbutter
1 tsk chilisauce
1 spsk sojasauce
2 spsk riseddike
1 dl vand
Sådan gør du
- Kog nudlerne i saltet vand efter anvisningen på pakken
- Skyl dem i koldt vand, så de ikke klistrer sammen, og lad dem dryppe godt af.
- Forbered grøntsagerne: Snit rød spidskål fint. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler eller stænger
- Hak forårsløgene i tynde ringe og hak persillen groft
- Dressing
- Rør peanutbutter, chilisauce, sojasauce, riseddike og vand sammen med et piskeris, eller blend det til en glat og cremet dressing
- Kom de snittede grøntsager, nudlerne og dressingen i en stor skål. Kom 2/3 dele af dressingen udover
- Top salaten
- Drys peanuts over salaten sammen med lidt ekstra hakket persille og de sidste ringe af forårsløg og den sidste 1/3 del af dressingen for et flot og indbydende finish
Har du prøvet opskriften? Vis mig dit resultat ♥️
Spørgsmål, svar og tips
Severingstip
Servér salaten alene som en let hovedret, eller gør den mere fyldig med stegt kylling eller tofu
4 kommentarer til “Asiatisk Nudelsalat”
Kan man erstatte forårsløg med noget andet hvis man ikke er så vild med det? Tak for en lækker opskrift. Elsker at følge med hos dig😋
Kære Mette
Ja, du kan bruge fx radisser eller også friske rødløg (læg dem i vand i 1/2t, så går den bitre løgsmag lidt af). Ellers hopper du bare over den ingrediens.
Kh Louise
Hvad bruger du til at skærer gulerødder
Kære Stine
Nogle gange har jeg brugt et mandolinjern, men ellers bruger jeg bare en skarp kniv og skærer dem så tynd som muligt.
Kh Louise